Mindre kemi ved rengøring

Vi reducerer kemien

I Jysk System Rengøring arbejder vi i 2022 på at skabe en gennemgående grøn profil. En stor del af dette arbejde ligger i selve de rengøringsmidler vi benytter i det daglige arbejde. Benytter rengøringsbranchen de rette rengøringsmidler, og doseres de korrekt, kan dette mindske en meget stor del af udledningen af skadelige stoffer i miljøet.

Korrekt dosering af rengøringsmidler

Det kan af flere årsager være meget problematisk, hvis der bruges for meget rengøringsmiddel til rengøringen. Før det første kan det give for meget skum, hvilket besværliggør arbejdet. For det andet kan det give belægninger af sæbe fx på gulvet, hvilket kan ændre udseendet på gulvets overflade og give mærker.

Sidst men ikke mindst kan udledningen af kemi have skadelig effekt på miljøet, og skal derfor begrænses så vidt muligt.

 

For at mindske udledningen af kemi i spildevandet, er det vigtigt at rengøringsmidlerne doseres korrekt. Vi har nøje udvalgt leverandøren af rengøringsmidlerne, da flaskerne automatisk doserer den korrekte mængde, og vi derfor ikke bruger for meget rengøringsmiddel. 

Uddannelse af personale

Det er vigtigt, at vores rengøringspersonale har forståelse for, at korrekt dosering er vigtig. Derfor er uddannelsen af medarbejderne utrolig vigtig.

Vi vil gerne give alle medarbejdere en hel basal forståelse for at mindske kemi i hverdagen. Derfor oplærer vi medarbejderne i at dosere korrekt. Blandt andet ved hjælp af videomateriale bliver medarbejderne introduceret for korrekt håndtering af rengøringsremedier og -materialer.

 

”Vi har lavet interne videoer, hvos vi kan vise og forklare hvordan man anvender rengøringsmidlerne” siger direktør Mette Pedersen og tilføjer: ”Videomateriale kan jo noget helt særligt, her kan man både se og høre hvad man skal gøre, og man kan se materialet igennem igen, når man har brug for en reminder. Det vil vi gøre meget mere brug af i den kommende tid.”

Mere grønt 2022

På vejen mod en mere miljørigtig fremtid, er der mange hensyn at tage, og processer der skal tages op til overvejelse. I den forbindelse tager vi imod hjælp og vejledning, for at vi kan være sikre på, at den vej vi vælger, rent faktisk nytter noget.

 

Vi skal alle være en del af en grønnere fremtid, og ved Jysk System Rengøring glæder vi os til at gøre vores for, at rengøringsbranchen bliver mere miljørigtig. 

Mette Pedersen og Edmund Pedersen

Vi hører meget gerne fra dig

Vi er altid klar til en uforpligtende snak omkring hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed. Indtast blot dine oplysninger her, så kontakter vi dig snarest eller ring til os på 86 62 93 41.